Fremtidens industrielle revolution ligger inden for syntetisk biologi, mener forskerne. Syntetisk biologi bliver blandt andet brugt i fremstillingen af ny medicin og udviklingen af biobrændsler. Den syntetiske biologiske byggesten bliver i dag produceret på små mikrofabrikker, og nu har nogle forskere reduceret produktionstiden fra to dage til seks timer, skriver ScienceDaily.
Professor Paul Freemont fra Centre for Synthetic Biology and Innovation på Imperial College i London siger:
»De fleste ting blev før den industrielle revolution lavet i hånden. Det betød, at det tog lang tid at fremstille, det var dyrt at producere, og man kunne kun producere i et begrænset antal. I dag befinder vi os et lignende sted med med syntetisk biologi, fordi vi i dag skal teste og bygge hver eneste del fra bunden, hvilket er en lang og sej proces. I vores studie har vi dog påvist en ny metode, som hurtigt kan forbedre produktionen og testen af de biologiske dele,« siger professoren.
Forskerne er således rykket et skridt nærmere deres drøm om en ny industri inden for syntetisk biologi.
Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Nucleic Acids Research.
Læs også: Mikrobiologi gjorde lurmærket smør til en succes