KORT NYT FRA UDLANDET:
Kvinder, der tager p-piller i en periode længere end tre år, har dobbelt så stor risiko for at udvikle øjensygdommen grøn stær, viser et nyt studie ifølge det engelske nyhedsmedie The Guardian.
3.406 amerikanske kvinder i alderen 40 år eller ældre indgik i undersøgelsen. Forskerne fandt en øget risiko for øjensygdommen hos de kvinder, der tog p-piller i mere end tre år – uanset typen af p-pille.
Resultaterne viste, at det øgede p-pille indtag syntes at fordoble risikoen for at udvikle grøn stær fra 2,5 procent til 5 procent, skriver The Guardian.
Lægerne bag studiet opfordrer kvinder på p-piller til at få synet undersøgt ofte, så tidlige symptomer kan opdages. Hvis grøn stær forbliver ubehandlet, kan det føre til blindhed, skriver The Guardian.
Grøn stær forårsages af et forøget væsketryk i øjet, der skader den optiske nerve og dermed synet.
Læs også:
P-piller fører til smertefuld orgasme
Er det skadeligt at udsætte menstruationen med p-piller?
Nye p-piller fordobler risikoen for blodpropper
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ks