KORT NYT FRA UDLANDET
Når storken flyver sydpå for at slippe for den danske kulde, får de smukke fugle en lidt utiltalende hemmelighed.
For nogle af de storke, der bor i Europa i sommerhalvåret, afbryder deres træk sydpå, når de når til en åben losseplads i Marokko, hvor de i stedet lever af affald. Det viser et nyt studie fra det tyske Max Planck Institute for Ornithology ifølge LiveScience.com.
»Vi ved endnu ikke, hvor stor en effekt, det har på deres overlevelse. Vi kan betragte det på to måder: På den ene side har de mere at spise, og på lossepladser kan nogle populationer vokse. Men vi ved heller ikke, hvilken langtidseffekt, deres affalds-spiseri har. De kan blive forgiftede, eller det kan have nogle andre negative konsekvenser over lang tid, såsom sygdomme,« fortæller postdoc Andrea Flack fra Max Planck Institute of Ornithology til LiveScience.com.
Hun er medforfatter til det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Science Advances.
Det nye studie dokumenterer også, at der er store forskelle i, hvor storkene flyver hen, når det er vinter på den nordlige halvkugle. Storke, der kom til verden i det sydvestlige Tyskland fløj til det nordvestlige Afrika, hvorimod storke, der kom til verden i Rusland kunne finde på at flyve helt til Sydafrika.
Storke, der tager lange træk hen over Afrika, bruger 15 procent mindre energi i luften, fortæller forskerne. Det kan muligvis skyldes, at vejrforholdene er bedre.
Dermed kan storkenes tendens til at spise affald måske være en fordel for de storke, der flyver kortere træk, og som hen over kort tid skal bruge en højere mængde energi.
Læs også:
Hvor længe kan man overleve ved at spise sig selv?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on