To ud af tre kommuner har en målrettet indsats på sundhedsområdet for personer med en anden etnisk oprindelse end dansk. Kommunernes indsats fokuserer i høj grad på kost- og motionsvaner, skriver Statens Institut for Folkesundhed.
Det er især udbredt at benytte såkaldt peer-education, hvor borgere selv formidler viden og erfaringer om en række sundhedsrelaterede emner. På den måde bruger man de ressourcer, som denne minoritetsgruppe selv har.
Etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund er i højere risiko for flere kroniske sygdomme og er mere udsatte i forhold til mental sundhed, fx ensomhed, stress og depression sammenlignet med den øvrige befolkning. Dette kan skyldes uformelle barrierer i adgangen til sundhedsydelser for denne gruppe pga. strukturelle, kulturelle eller sproglige forhold.
Formen på indsatsen i kommunerne spænder vidt og kan for eksempel være kurser, temadage, sundhedscafeer eller individuelle handlingsplaner. Tilbuddene finder sted i en række kommunale arenaer som sundhedscentre, jobcentre, boligselskaber, lokalcentre, biblioteker og sprogskoler.
Mange indsatser er kønsopdelt eller målrettet kvinder. Der er imidlertid kun få indsatser målrettet mænd, ligesom der kun er få indsatser med fokus på ældre og unge med etnisk minoritetsbaggrund.
Selvom kommunerne har gang i mange ting på sundhedsområdet for minoriteter, mangler der viden, om indsatsen rent faktisk virker. Det er nemlig kun få af programmerne, der evalueres. Ud af 159 registrerede indsatser er kun 44 evalueret, planlagt evalueret eller beskrevet i en intern rapport.
Læs også på Videnskab.dk
