Astronomer har siden Galileos tid observeret Solens aktivitet, og skabt et historisk kartotek over, hvad der er sket med vores nærmeste stjerne. Men i 2008 fik forskerverden en overraskelse, da Solen begyndte at opførte sig anderledes end den plejer: dens aktivitetsniveau var anderledes, og udfordrede dermed det, vi troede vi vidste om Solen, skriver au.dk.
Det har nu fået det amerikanske rumagentur, NASA, til at bede post.doc. Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet finde ud af, hvad der er på færde.
»Det, der er på spil med dette projekt, er at vi ganske enkelt ikke har styr nok på Solens aktivitet. Solaktiviteten har haft en dominerende rolle for Jordens klima og livets opståen og udvikling her på jorden. Solen er den vigtigste faktor overhovedet for eksistensen af liv på vores blå planet før, nu og i fremtiden. Sat på spidsen så har Solens opførsel de sidste år tvunget os til at sætte spørgsmålstegn ved de ting, troede vi vidste om Solen – ting, der har haft afgørende indflydelse for livets opståen her på Jorden,« siger Christoffer Karoff.
At Solen har betydning for klimaet her på Jorden kan bl.a. ses i historiebøgerne, hvor der i 1700-tallet var relativt lav solaktivitet, hvilket afstedkom den ”lille istid”, hvor Europa havde meget lave temperaturer i godt 60 år.
Det der skete i 2008, var at den såkaldte Sol-cyklus ikke startede forfra. Det har den gjort med 11 års mellemrum de sidste 200 år, og det var det man forventede ville ske igen. I stedet oplevede vi en periode på omkring to år, hvor der næsten ingen pletter var at finde på Solens overflade.
Læs også: Solstorm: Risiko for strømnedbrud i månedsvis
