Pattedyr som mammutter og sabelkatte uddøde indenfor kort tid i Amerika for 12.800, og Jorden blev pludseligt revet ind i en istid. Et nyt forskningsresultat viser, at det kan have været kometer eller asterioder, som er årsagen. En meteor har nemlig højest sandsynlig ramt Jorden og har forandret klima og dyreliv, skriver Forskning.no.
De nye tanker bygger på undersøgelser af 12.800 år gamle geologiske lag fra 18 forskellige steder i Nordamerika, Europa og Mellemøsten. På alle stederne er der nemlig dukket mikroskopiske kugler af smeltet sten og jord og kul op. Det er materialer, som bliver skabt ved høje temperaturer og under et stort tryk.
Forskerne har undersøgt næsten 700 kugler, og de mener ikke, kuglerne kan være skabt via vulkaner, lynnedslag eller naturlige brande.
Forskningsresultatet er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også: Bliver man ramt af meteorer på Månen?