Forskere har kortlagt, hvordan alvorlige allergiske reaktioner over for katte bliver udløst. Det giver håb om præventativ medicin, skriver BBC News.
Et forskerhold fra University of Cambridge har identificeret, hvordan menneskets immunsystem opdager katte-allergener, hvilket fører til symptomer som host og nys.
Nye behandlingsmetoder til at blokere for reaktionen giver håb om at kunne udvikle medicin til at beskytte allergikerne, siger forskerne.
Forskerholdet studerede særlige proteiner i kattenes skind - de kaldes også katteskæl - som er den mest almindelige årsag til katteallergi.
De fandt ud af, at proteinet fra skællene aktiverer en særlig reaktion i kroppen - men kun når en særlig bakteriel gift, lipopolysakkarid (LPS) er til stede. LPS er en meget almindelig bakterie, som forekommer næsten overalt.
Når allergenet og bakterien kommer i kontakt med kroppen, udløser det en stærk allergisk reaktion i katteallergikere, som fører til host, besværet vejrtrækning, nys og en løbende næse.
Allergiske reaktioner opstår, når vores immunsystemer overreagerer på en antaget fare.
Immunsystemet tager fejl af allergener såsom katteskæl og forveksler dem med en skadelig virus eller bakterie og udløser derfor en immunreaktion.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Forskere finder generne, der er ansvarlige for allergi





























