Mennesker der stopper med at ryge, har færre hjerteproblemer selvom de tager på. Det skriver ScienceNews i dag.
At tage på i vægt er en velkendt sideeffekt, når man dropper smøgerne. Men de ekstra kilo ødelægger ikke fordelene for hjertet og kredsløbet.
Resultaterne af et langvarigt studie er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift JAMA, og det viser, at personer der stopper med at ryge, har cirka halvt så stor risiko for at opleve hjerteproblemer, i forhold til dem der fortsætter med at ryge.
Fordelene viste sig også at være gældende, for dem der tog på i vægt, som følge af rygestoppet.
I studiet gennemgik forskere fra University of Lausanne i Schweiz i samarbejde med et amerikansk forskerhold hjertedata for ikke færre end 3.251 personer over en periode på seks år.
Blandt personerne var både nuværende rygere, rygere der var stoppet indenfor de seneste fire år, samt mennesker der aldrig havde røget.
Læs også på Videnskab.dk:
Et rygestop reducerer angst
Festrygere tror ikke, rygning skader dem