Festrygere tror ikke rygning skader dem
04 januar 2013

En tredjedel af festrygerne - folk der ryger lejlighedsvist -  tror ikke, det er skadeligt for deres helbred. Det viser en ny norsk undersøgelse udført i forbindelse med en rygestopkampange, skriver helsedirektoratet.no.

»Der er ingen sikre niveauer for brug af tobak. Hver cigaret skader. Allerede fra den første cigaret øges risikoen for hjerteanfald markant, udtaler sundhedsdirektør Bjørn Guldvog fra Helsedirektoratet.

Mens andelen af ​de faste rygere i Norge er halveret i løbet af de seneste 15 år og nu ligger på 17 procent, har andelen af ​​lejlighedsrygere i mange år været stabil. Nu er det 11 procent af befolkningen, der ryger lejlighedsvist, og denne gruppe udgør over en tredjedel af de 1,1 million norsker rygere.

To tredjedele af unge i alderen 18-29 år, der ikke ryger fast ser ikke sig selv som rygere, viser undersøgelsen også. Mere end en fjerdedel af dem, der siger, at de ryger lejlighedsvis, ryger i gennemsnit ti eller flere cigaretter om ugen. En femtedel af festrygerne, ryger tre dage om ugen eller mere.

»Der er store variationer i, hvor meget lejlighedsrygerne rent faktisk ryger. De, der ryger mest, har et forbrug som minder om fast rygning. Ved gentagen brug bliver de fleste mennesker, måske op mod 85 procent, afhængige af nikotin. Unge mennesker kan blive afhængige uden at ryge til daglig,« advarer Guldvog, der også giver 10 tips til at blive helt røgfri.

Læs også på Videnskab.dk

Et rygestop reducerer angst

Rygning giver flere tømmermænd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.