Mens antallet af voksne, der ryger, har været faldende gennem en årrække, er der siden 2006 ikke sket et fald i antallet af 15-årige unge, der ryger dagligt, skriver Politiken.
Ifølge en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget, ryger 11 procent af de 15-årige drenge og 10 procent af pigerne dagligt. Blandt de 13-årige er det tre procent, der ryger hver dag.
– Vi skulle gerne have et fald i andelen af 15-årige rygere, men det undrer mig ikke, at det ikke sker, for der bliver ikke gjort nogen særlig indsats for det, siger Pernille Due, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed.