Finanskrisen har få positive sider. En af dem kunne være, at vi i krisetider forbruger mindre og dermed bremser den globale opvarmning.
Men sådan hænger verden ikke sammen, hævder en amerikansk forsker. Vi har nemlig de samme veje, fabrikker, biler og energiforbrugende huse som før krisen. Vi kører mindre i bil og slukker oftere for lyset, men det er slet ikke nok til at bremse den globale opvarmning.
Richard York som forsker i sociology og miljøstudier på University of Oregon mener således, at et lands udviklingshistorie også er med til afgøre, hvor meget en økonomisk krise kan nedjustere dets udledning, skriver LiveScience. Nationer, som har haft en historie med vækst bag sig, har sværere ved at skrue ned for udledningen af CO2 end lande, som først for nyligt har oplevet økonomisk fremgang.
Efter Sovjetunionens fald oplevede nogle tidligere sovjetiske nationer for eksempel at deres vækst faldt til et niveau som svarede til u-landene syd for Sahara. Men de tidligere sovjetiske landes udledninger af CO2 faldt ikke til samme lave niveau som man finder i de sydafrikanske lande. Årsagen er, at disse afrikanske lande aldrig er blevet industrialiseret som Sovjetunionen blev.
Den amerikanske forsker har studeret økonomiske data fra mere end 150 nationer i perioden 1960 til 2008. Hans forskning er blevet publiceret i online-udgaven af tidsskriftet Nature Climate Change.
Læs også: Den globale opvarmning hæmmer sig selv
