Arkæologer har fundet knogler af 32.000 år gamle mennesker i en hule i Ukraine. Knoglerne viser tegn på, at kødet er flået af dem, i hvad der kan være en rituel handling.
Forskerne bag fundet har brugt kulstofdatering til at fastslå knoglernes alder og sammenholdt med andre fund, tyder det på, at knoglerne tilhører en del af stenalderkulturen, der kaldes for Gravettian. Stenaldermenneskerne havde værktøjer, brugte knive, og boede i telte lavet af mammutknogler. »Fundet giver et sjældent glimt ind i en meget vigtig del stenaldermenneskets verden,« fortæller professor Clive Finlayson fra Gibraltar Museum.