Universitetsreformerne på de videregående uddannelser i Europa er ikke skyld i den stigende markedsorientering og standardisering af universitetsuddannelserne i Danmark. Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, skriver KU i en pressemeddelelse.
»Ansvaret for den erhvervsorientering af universitetsuddannelserne, der har fundet sted op gennem 00’erne, ligger derimod i en selvstændig politik fra det danske videnskabsministerium,« forklarer ph.d.-stipendiat Laura Louise Sarauw fra Afdeling for Pædagogik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
Laura Louise Sarauw har som den første forsker sammenlignet danske og internationale dokumenter i Bologna-processen, der blev indledt i 1999. De internationale dokumenter fastsætter fire formål med en universitetsuddannelse nemlig personlig udvikling, demokratisk udvikling, vidensudvikling og arbejdsmarkedsrelevans.
»Men i de nationale universitetsreformer, som er blevet gennemført med henvisning til Danmarks deltagelse Bologna-processen – det er navnet på den europæiske reformproces af de videregående uddannelser – har man udelukkende fokuseret på at orientere uddannelserne mod arbejdsmarkedet. De politiske krav, fx i den danske udgave af den såkaldte kvalifikationsnøgle, som har dannet grundlag for uddannelsesudviklingen siden 2003, betoner hverken viden eller personlig udvikling som et mål for universiteterne,« forklarer Laura Louise Sarauw.
