Når udlandet skal vurdere, om de vil investere i Danmarks forskning, kan de klikke ind på ‘The official website for Denmark‘. Og finde ingen andre end Milena Penkowa som reklamesøjle for dansk hjerneforsknings resultater.
Det er på trods af, at den danske forsker har forladt sin stilling på Københavns Universitet, er blevet dømt for underslæb, dokumentfalsk, for at fremstille falske beviser og samtidig er politianmeldt af universitetet for dokumentfalsk i forbindelse med sin forskning.