KORT NYT FRA UDLANDET:
Nyt studie indikerer, at snefaldet i Grønland faktisk er steget under Jordens varmere perioder. Det skriver University at Buffalo i en pressemeddelelse.
Snefaldet på en central placering i Vestgrønland er sandsynligvis steget i perioden mellem 6.000 og 4.000 år siden, hvor Jordens nordlige halvkugle ellers var varmere, end den er i dag.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Studiet har undersøgt nedbørsmønstre i fortiden for bedre at forstå, hvordan nutidens globale opvarmning vil påvirke Jorden.
»Klimamodeller og observationer antyder, at i takt med at temperaturerne stiger, kan snefaldet over Grønland faktisk øges, idet havis smelter og større områder i havene derfor udsættes for evaporation (fordampning fra frie vandoverflader, red.). Dette ville langsomt sænke nedsmeltningen af indlandsisen, fordi sne vil øge dens masse. Vores studie er i overensstemmelse med denne hypotese,« siger Elisabeth Thomas, som er assisterende professor i geologi ved University at Buffalo College of Arts and Sciences og medforfatter på det nye studie, i pressemeddelelsen.
Dataen til indsigten i historien om Grønlands snefald er indsamlet et lidt uventet sted. Nemlig i resterne af vandplanter, som døde for længe siden, og nu er opsamlet i bunden af søer i horitontale lag, der dokumenterer de forløbne år.
Det er ved at studere brintatomerne, at forskerne har brugt de døde vandplanter som indikator for fortidens nedbørsmønstre. I år med meget sommerregn i forhold til vintersne vil havplanterne nemlig indeholde høje niveauer af den sjældne form for brint, som hedder deuterium og er tungere end ‘normal’ brint.
I de år, hvor der er faldt en del sne, vil der til gengæld være et lavere niveau af deuterium hos vandplanterne. Det var præcis det forskerne så, da de undersøgte de horisontale lag af vandplanter for perioden mellem 6.000 og 4.000 år siden.
Med udgangspunkt i naturens optegnelser forsøger forskerne bag det nye studie nu at rekonstruere hvordan Arktisks nedbør generelt variede i løbet af de sidste årtusinder. Nedbøren kan potentielt have påvirket Grønlands indlandsis i takt med, at Jorden blev opvarmet og afkølet.
Læs også:
11.000 år gamle begivenheder påvirker den grønlandske iskappe
Forhistoriske grotter afslører Grønlands klimatiske historie
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lsd
