Duen er et godt eksempel på, hvordan evolutionen kan resultere i vidt forskellige racer indenfor samme art. Der findes nemlig mere end 350 slags duer i verden, og dens forskelligartethed fascinerede i den grad faderen til evolutionsteorien Charles Darwin.
Nu er det lykkedes forskere fra blandt andet det danske Center for Geogenitik på Københavns Universitet at kortlægge duens genom, skriver Science i en pressemeddelelse. Udforskningen af genomet afslører to fakta om duer.
- De fleste dueracer er opstået i mellemøsten, hvor undslupne tamduer har udviklet sig til mange af de vilde dueracer, vi kender i dag.
- Et gen, som kontrollerer de opad-strittende hovedfjer hos mange dueracer, kan spores tilbage til én enkelt due. Derfra har kendetegnet spredt sig ud i andre racer via evolution. Genet er kendt som EphB.
Den videnskabelige artikel om genom-kortlægningen er netop udkommet i Science. Hovedforfatteren til artiklen Michael Shapiro og hans kollegaer fra blandt andet Danmark arbejdede i deres undersøgelse med genomet fra klippedue (lat. Columba livia) og 26 andre dueracer for at finde frem til resultatet.
Forskernes metode vil i fremtiden kunne danne skole for, hvordan forskere kan studere de genetiske sammenhænge bag dueracernes særlige kendetegn.
Læs også: Sådan manøvrerer duer i luften