KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har fundet ud af, at vores hjerner har potentiale til at opfatte motivet på et billede på blot 13 millisekunder, skriver LiveScience. Fundet er en rekord. Tidligere har forsøg har vist, at det tog hjernen 100 millisekunder at afkode et motiv.
I det nye studie viste forskerne forsøgsdeltagerne en serie billeder, som skiftede efter 13 til 80 millisekunder. De skarpest seende forsøgsdeltagere kunne identificere motiver som en picnic eller et smilende par selv efter den korteste forevisning. Hjernens samarbejde med synet har altså vist sig at være langt hurtigere, end man hidtil har troet.
Lederen af undersøgelsen er professor i hjerne- og kognitionsforskning på MIT Mary Potter.
»Det at vi kan opfatte motiver ved så høje hastigheder, det fortæller os, at synet arbejder ved at finde begreber,« siger hun til LiveScience og fortsætter:
»Det er det hjernen gør hele dagen lang – den forsøger at forstå, hvad vi kigger på.«
Forskningsresultatet er udkommet i The Journal Attention, Perception and Psychophysics.
Læs også:
Genterapi giver blinde børn synet tilbage
Mikrochip giver blinde synet tilbage
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ibp