Aarhus Universitet indkømer en ny tandem-accelerator, der skal erstatte den, der blev sprængt i stykker under et uheld i september 2011. Acceleratoren kan detektere meget mindre forekomster af radioaktivt materiale end den gamle, uanset om det drejer sig om kulstof-14, berylium-10, aluminium-26, samt calcium-41.
»Sammen med ekstra magnetiske analyseelementer betyder det, at vores detektionsgrænse kommer betydeligt længere ned og helt ned i de små detaljer, så selv om et isotop er meget sjældent, vil det ikke drukne i de baggrundsværdier, man ellers ville få,« forklarer Jan Heinemeier.
»Det kan eksempelvis være en stor klippeblok, som man gerne vil vide, hvor lang tid den har ligget eksponeret i det fri, og gerne vil vide, hvor lang tid siden den har været dækket af is eller sedimenter. Så længe den ligger fremme, vil den blive ramt af kosmiske stråler, og der vil blive dannet berylium-10 og aluminium-26 i den,« siger Jan Heinemeier.
Læs også på Videnskab.dk:
Tysk modsag opklaret med genial dansk dateringsmetode