En nyudviklet nanogel kan bruges til at registrere blodsukkerniveuaet og udskille insulin efter behov, skriver Dagens Medicin.
Den nye nanogel kan gøre det lettere for type 1-diabetikeres at afbalancere blodsukkerniveauet, og på den måde skal de ikke bekymre sig om konstant overvågning af blodsukkeret og gentagne injektioner.
Nanogelen indeholder små nanopartikler med påsatte enzymer, som omdanner glukose til glukose-syre. Når blodsukkeret stiger, danner enzymerne større mængder glukose-syre, der gør gelen mere sur, og det får gelen til at udskille tilsvarende mængder insulin.
På den måde efterligner nanogelen funktionen af de naturlige bugspytkirtelceller, der er ødelagte hos type 1-diabetikere. Hensigten er at systemet kan sikre et konstant afbalanceret blodsukkerniveau uden risiko for at patienten injicerer sig selv med for meget eller for lidt insulin på upassende tidspunkter.
I type 1-diabetiske forsøgsmus formåede en enkelt injektion at opretholde normale blodsukkerniveauer i 10 dage. Da hovedparten af gelen består af polysaccharider, nedbrydes bestanddelene let i kroppen.
Forskernes forsøger nu at modificere gelen til at udskille insulin meget hurtigt, som respons overfor et pludseligt fald i blodsukkeret med en hastighed svarende til kroppens egne bugspytkirtelceller.
Før gelen kan undersøges i mennesker, vil forskerne optimere dosis og udskillelseshastigheden af insulin.
Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift ACS Nano.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Få din diabetes-diagnose i en afføringsprøve