Forskere på BRIC, Københavns Universitet har påvist at enzymet, Lysyl Oxidase (LOX), kan forårsage et arret mikromiljø i vores organer og derved øge spredningen af kræft. Ved at hæmme enzymaktiviteten af LOX, kan forskerne hæmme spredningen af kræftceller i en model for brystkræft.
»Man har i et stykke tid vidst at signaler fra et arret mikromiljø kan forøge væksten af kræftknuder og kræftspredning, men den underliggende mekanisme er uklar – de nye resultater giver indsigt i forbindelsen mellem ardannelse og spredning af kræft. Det er helt afgørende at vi forstår de underliggende biologiske mekanismer, hvis man skal kunne udvikle effektiv behandling mod spredning af kræft,« siger postdoc Thomas Cox fra Janine Erlers laboratorium som har drevet eksperimenterne i laboratoriet.
Når forskerne hæmmer aktiviteten af LOX i deres kræftmodeller, kan de reducere spredningen af kræftceller markant. Dette tyder på, at en behandling hvor man blokerer LOX, kan holde mikromiljøet sundt og derved formindske spredning af kræftceller til andre organer.
Hos mennesker dannes LOX enzymet når der opstår vævskader og kronisk betændelse i vores organer. LOX reagerer på skadessignaler og limer kollagen molekyler sammen så de danneren ar- lignende struktur. De nye fund viser, at vedblivende skader på lunger og lever resulterer i et arret mikromiljø, som gør det lettere for brystkræftceller at sprede sig til disse organer.
Læs også på videnskab.dk:
Ny kræftvaccine testes på mennesker
Kræftforsker: Mobilmodstandere er i følelsernes vold
Ny chip sætter navn på kræften