KORT NYT FRA DANMARK:
Listeria-bakterien er overalt i nyhedsbilledet i disse dage, og det er selvfølgelig naturligt, nu når så mange danskere er døde inden for den sidste tid. Nu viser forskning fra Syddansk Universitet, at noget af det, der gør bakterien så farlig, er, at den er fantastisk til at holde sig under radaren. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Forskerne udsatte bakterien for antibiotika, galde, salt, syre og sprit for at finde ud af, hvordan den formår at modstå disse påvirkninger.
»Vi vidste godt, at listeria kan modstå disse påvirkninger, men vi vidste ikke helt hvordan,« siger Birgitte Kallipolitis, lektor ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk universitet i pressemeddelelsen fra SDU.
Forskernes undersøgelse viste, at bakterien for det første er dygtig til at registrere, hvilket miljø den befinder sig i og indrette sig efter det. Derudover er den virkelig god til indvadere celler uden at vække immunforsvarets opmærksomhed.
»På den ene side har den brug for at producere nogle molekyler, der gør den i stand til at invadere celler i vores krop. På den anden side skal den sørge for, at kroppens immunforsvar ikke opdager disse molekyler, så det gælder om at holde en hårfin balance mellem at producere nok af disse molekyler – men ikke så mange, at de bliver opdaget af immunforsvaret,« siger Birgitte Kallipolitis i pressemeddelelsen fra SDU.
læs mere:
Forsker: Du kan ikke undgå listeria
Malaria skal bekæmpes med kroppens naturlige immunforsvar
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa