Fødsler er normalt forbundet med stor smerte, men et nyt studie viser, at nogle få kvinder faktisk oplever en eller flere orgasmer, når de føder. Det skriver Livescience.com.
Et nyt fransk studie, netop udgivet i tidsskriftet Sexologies, viste, at der forekom orgasmer hos 0.3 procent af gravide kvinder. Studiet gennemførte en spørgeskemaundersøgelse hos franske jordmødre, hvor de fik komplette svar fra 109 jordmødre, der tilsammen havde overværet 206.000 fødsler.
Barry Komisaruk, der ikke var med i studiet, er psykologiprofessor ved Rutgers University i New Jersey, hvor han studerer orgasmer, og han er ikke overrasket over resultatet:
»Det er en stimulering af livmoderhalsen, klitoris samt sammentrækninger i uterus, der forårsager orgasmen,« siger han til Livescience.
Den franske professor i psykologi, Thierry Postel, skriver i studiet, at han valgte at gå til jordmødrene, fordi de har oplevet så mange fødsler i deres liv.
Læs også på videnskab.dk:
Hvad sker der i kroppen under en orgasme?