KORT NYT FRA UDLANDET:
Når kæresten stiller helt urealistiske krav til, hvad der skal foregå i soveværelset, kan det ødelægge kvinders sexlyst.
Det fortæller et forskerpar fra det britiske University of Kent, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Hvis en kvindes sexpartner sætter ekstremt høje standarder for, hvad hun skal præstere – og hvis kvinden udsætter sig for alt for meget selvkritik – kan det direkte nedsætte hendes følelse af ophidselse.
Det fortæller forskerne i et studie i tidsskriftet Archives of Sexual Behavior.
Det nye studie viser også, at partnerens sex-perfektionisme er forbundet med et nedsat seksuelt selværd hos kvinder og en øget angst i forbindelse med sex.
Det indikerer, at den nedsatte følelse af ophidselse skyldes, at kvinderne udvikler psykologiske problemer, står der i pressemeddelelsen fra University of Kent.
Studiet bygger på spørgeskemaer fra i alt 366 kvinder – 230 studerende og 136 internetbrugere – med en gennemsnitsalder på henholdsvis 19,7 og 30 år.
Læs også:
Hvorfor skal kvinder have orgasme?
Videnskaben bag: »Ikke i aften, skat, jeg har hovedpine!«
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on