Amerikanske forskere har udsat et af de bedste systemer med kunstig intelligens for en IQ-test for at måle, hvor intelligent systemet rent faktisk er.
Svaret viser sig at være, at den er lige så klog som en fireårig. Det skriver phys.org.
Forskerne vil fremlægge deres resultater den 17. juli på en konference om kunstig intelligens i Washington, USA.
Forskerholdet sendte computersystemet CeonceptNet 4 – en kunstig intelligens udviklet ved M.I.T. – gennem de sproglige dele af en standard IQ test til intelligensmåling af unge børn. Resultatet af testen viste, at ConceptNet 4 er gennemsnitlig lige så “klog” som et lille barn, men ulig børnene var maskinens testscore meget ujævn, når man så på fordelingen over hele testen.
Var det et barn, hvis testscore havde varieret så meget, så var det nok et tegn på, at noget var galt, siger forskerne selv om resultatet.
ConceptNet 4 var god til at genkende ligheder og havde et godt ordforråd, men når forskerne testede forståelsen med “hvorfor-spørgsmål” klarede den kunstige intelligens sig dårligt.
Ifølge forskerne er den største udfordring at udvikle en kunstig intelligens, som er i stand til at tage beslutninger baseret på fornuft.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk: