Som tidligere beskrevet har NASA-satellitfotos afsløret, at Grønlands indlandsis har det rigtig varmt. Men en dansk forsker siger til B.dk, at der ikke er grund til panik, selvom satellitbillederne viser, at der fandt afsmeltning sted på 97 procent af indlandsisen.
»Det, de her billeder er udtryk for, er, at der har været tøvejr. Men det er altså ikke indlandsisen, der er smeltet. Det er sne og is på overfladen,« siger Signe Andersen, der er Seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Seniorforskeren understreger dog, at afsmeltningerne højst sandsynligt skyldes klimaforandringer, og at det er meget usædvanligt, at det tør på det midterste af indlandsisen. Der ingen grund til panik over en enkelt sommer med tøvejr. Tømmerflåden kan godt blive i garagen nogle år endnu.
Læs også: Indlandsisen smelter