KORT NYT FRA UDLANDET:
Amerikanske forskere har engageret kastet sig over et 25 cm langt og 12 år gammelt stykke ørevoks fra en blåhval, skriver nature.com. Hval-ørevoks viser sig nemlig at være en utrolig god kilde til at finde ud af, hvor meget havene har været forurenet på forskellige tidspunkter i løbet af de seneste år.
Det fedtede ørevoks bliver siddende i hvalen igennem mange år. År for år kommer der et nyt lag ørevoks til proppen. I hvert nyt lag bliver de kemiske stoffer i hvalens omgivelser aflejret.
»Det er ellers svært at finde tid-specifikke oplysninger om, hvor meget kemi forskellige dyr er blevet udsat for,« siger Stephen Trumble, biolog ved Baylor University i Waco, Texas, og medforfatter til undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne
LÆS OGSÅ: