KORT NYT FRA UDLANDET:
Ny norsk Ph.d.-afhandling viser, at mennesker, der rammes af psykose, har større chance for at blive raske, hvis de kommer hurtigt i behandling. Det skriver forskning.no
Projektet har sammenlignet patienter fra den norske provins Rogaland med patienter fra Oslo og den danske by Roskilde i perioden fra 1997-2000, da myndighederne i Rogaland iværksatte en indsats for at få psykoseramte borgere tidligt i behandling i 1997. Hverken Oslo eller Roskilde havde en lignende indsats.
Afhandlingen viser, at dobbelt så mange patienter fra Rogaland var blevet raske som i Oslo og Roskilde, ti år efter patienternes psykose blev diagnosticeret.
Indsatsen i Rogaland indebar b.la. en informationskampagne om, hvordan man skulle forholde sig, hvis man fik psykoselignende symptomer eller kendte nogen der gjorde. Derudover oprettede myndighederne et sundhedsteam, man kunne tage kontakt til, hvis man havde psykoselignende symptomer.
Læs også:
Hash holder unge fast i psykisk sygdom
Vi lever i paranoiaens tidsalder
Dødsfald blandt psykisk syge skal undersøges nærmere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa