KORT NYT FRA UDLANDET:
Et nyt studie indikerer, at seksuel orientering spiller ind på risikoen for få hudkræft forårsaget af kunstig solbadning. Det skriver The Telegraph.
Det viser sig, at homo- og biseksuelle mænd i studiet gik tre til seks gange så meget i solarie og havde dobbelt så stor risiko for at udvikle hudkræft som heteroseksuelle mænd.
Studiet viste samtidig, at det forholder sig stik modsat hos kvinderne. Her har lesbiske kun cirka halvt så høj risiko for at udvikle hudkræft, og de gik også meget mindre i solarie end de heteroseksuelle kvinder.
»Mange, især unge mennesker, forbinder solbadning med sundhed og skønhed, og det er desværre en opfattelse, som kan have alvorlige konsekvenser, siger professor Sarah Arron fra University of California til The Telegraph.
»Vi håber, at vores resultater vil øge opmærksomheden omkring, at homo- og biseksuelle mænd udgør en højrisikogruppe i forhold til udvikling af hudkræft,« siger hun.
Studiet er det første, der sammenholder risikoen for hudkræft med seksuel orientering hos både mænd og kvinder.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Dermatology.
Læs også:
Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
mft