KORT NYT FRA UDLANDET:
Hjernerne hos spædbørn, som bærer et gen, der er associeret med en øget risiko for Alzheimers sygdom, udvikler sig anderledes end hos babyer, der ikke har genet. Det skriver futurity.org, som er et samlet nyhedssite for forskning fra USA’s topuniversiteter.
Alt imens denne opdagelse hverken kan være med til at diagnosticere eller forudsige Alzheimers, kan det måske være et skridt fremad i forhold til at forstå, hvordan genvarianten APOE ε4 virker.
Forskere fra Brown University kortlagde hjernerne af 162 raske babyer, som var mellem 2 og 25 måneder gamle. Alle spædbørnene blev DNA-testede for at fastslå, hvilken variant af APOE-genet, de bar på. 60 af dem havde den variant, som i andre studier er blevet linket til Alzheimers.
Hjernerne på de to grupper børn blev sammenlignet, og forskerne fandt frem til, at spædbørnene med Alzheimers-varianten så ud til at have en øget hjernevækst i frontallapperne og en nedsat vækst i adskillige områder i midthjernen og det bagerste af hjernen. Det er de samme områder, som ofte er påvirket i ældre patienter med Alzheimers.
Resultaterne er publiceret i JAMA Neurology.
Læs også:
Lortebleer afslører spædbørns hormonniveau
Amning kan betyde B12-underskud hos babyer
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp