Lortebleer afslører spædbørns hormonniveau
Over 5.000 lortebleer er blevet analyseret for at finde østrogenniveauet hos spædbørn. Metoden skal vise, om hormonet kan forklare adfærd senere i livet.

Forskerne skal bruge lortebleerne til at finde ud af, om østrogenniveauet hos spædbørn kan forklare adfærd senere i livet. (Foto: Colourbox)

Forskerne skal bruge lortebleerne til at finde ud af, om østrogenniveauet hos spædbørn kan forklare adfærd senere i livet. (Foto: Colourbox)

Bleer med babyafføring er sjældent voldsomt populære.

Alligevel har forskere fra Emory University i USA indsamlet hele 5.000 brugte bleer til en stor undersøgelse.

Lortebleerne kan nemlig fortælle forskerne mere om, hvordan østrogenniveauet hos spædbørn hænger sammen med, hvordan de udvikler sig senere i livet.

Forskerne skal ikke bare se på den fysiske udvikling, men også på hvordan adfærd kan påvirkes af hormoner.

Studiet er offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Frontiers in Systems Biology,

Forskerne ved fra tidligere forsøg, at det kvindelige kønshormon er meget vigtigt for spædbørns fysiske udvikling, men etiske hensyn har indtil nu gjort, at der findes meget få data om småbørns hormonniveau.

I de allerfleste lande er der nemlig etisk problematisk at tage og gemme spædbørns blod.

Nedfrosne bleer

32 børn, der var mellem 7 dage og 15 måneder gamle, deltog i ble-forsøget. Børnenes forældre skulle fryse lortebleerne ned, før de blev indleveret til forskerne til analyse.

Nye analysemetoder gør, at bittesmå forekomster af østrogenet østradiol kan påvises i afføring, og man behøver derfor ikke længere blodprøver.

Metoden er tidligere blevet testet på både chimpanser og gorillaer, men nu mener forskerne, at den er god nok til at kunne fortælle os mere om os selv.

»Vi forstår meget lidt af den hormonelle dynamik, som optræder i de første leveår, fordi vi hidtil har manglet en pålidelig metode til at kortlægge hormoner hos babyer,« siger professor Sara Berga, som er leder af Department of Gynecology and Obstetrics på Emory University School of Medicine, og som var med til at lave peer-review af studiet.

»Det, at vi nu har en metode, som kan kortlægge dette hormon, som påvirker både adfærd og udviklingen af vigtig væv gør, at vi kan forstå, hvad der er normalt. Det er et enormt fremskridt,« siger hun i en pressemeddelelse.

Et forsømt forskningsområde

Ira Haraldsen er leder af GID-klinikken ved Rikshospitalet i Oslo.

Klinikkens særlige område er kønsidentitet, og de arbejder meget med endokrinologi, altså læren om hormonsystemet.

Haraldsen siger, at spørgsmål om homonniveauet hos spædbørn er et felt, som har været forsømt i lang tid. Forskere har meget lidt overblik over det, men nu er interessen stigende.

»Denne ble-metode er en god illustration af den øgede interesse, og flere og flere bliver klar over, at det er et ekstremt vigtigt felt,« siger hun.

»Sidste århundrede tilhørte hjerte-/ karsygdomme, og jeg tror, det næste vil handle om aldring og hjernen. Og så vil der også være fokus på samspillet mellem hormoner og hjerneudvikling,« siger Ira Haraldsen.

Hun synes, at hypotesen om, at hormoner kan påvirke adfærd, er både god og interessant, men at den ikke er bekræftet endnu.

»Det er et meget komplekst spørgsmål. Om niveauet af et enkelt hormon er højt eller lavt, er ikke nødvendigvis en direkte indikator for bestemt adfærd, men at hormonerne også har en betydning for adfærden, det kan vi ikke betvivle,« siger hun.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.