Hvis vi lærer nye ting helt fra grunden af ligesom børn, sætter det sig tydelige spor i vores hjernen efter under to timers øvelser. Den grå masse bliver simpelthen større, viser ny forskning fra universitetet i Hong Kong.
»Vores opdagelse antyder, at den menneskelige hjerne er langt mere plastisk, end vi hidtil har troet,« siger Li-Hai Tan, der forsker i kognitiv neurovidenskab, til LiveScience.
»Vi tror, det kan give håb til voksne mennesker med udviklingsproblemer. Med rette hjælp kan voksnes hjerner måske stadig hurtigt udvikle strukturer, så man kan opnå nye færdigheder. Det kan blive en lettelse for mange familier,« lyder det.
Forskerne har testet, hvordan hjernen bliver påvirket af at skulle forholde sig til nye navne på farvenuancer. Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS.