KORT NYT FRA DANMARK
Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) skal en tur i Vestre Landsret. Helmuth Nyborg, der er professor emeritus i psykologi ved Aarhus Universitet, har stævnet udvalgene, fordi han er utilfreds med, at de har vurderet, at en af hans forskningsartikler er videnskabelig uredelig. Det skriver dr.dk.
Sidste år klagede Nyborg til Folketingets Ombudsmand, der opfordrede UVVU til at genoptage sagen. Men Udvalgene fastholdt deres afgørelse.
Striden centrerer sig om Helmuth Nyborgs artikel The Decay of Western Civilization Double Relaxed Darwinian Selection. Den mener at påvise, at den gennemsnitlige IQ i den vestlige verden falder i takt med indvandringen fra ikke-vestlige lande.
Kritikken fra UVVU har to kernepunkter:
-
UVVU vurderer, at Helmuth Nyborg ikke har redegjort for, hvordan han har nået sin konklusion ved at omregne nogle tal fra FN.
- Nyborg har ikke ladet det fremgå, at Jørn Ebbe Vig – som er medstifter af det nationalistiske Den Danske Forening – har bidraget til artiklen.
Helmuth Nyborg har erkendt, at det burde have fremgået, hvordan FN-tallene var blevet omregnet – og siden har han derfor lavet en tilføjelse til artiklen, som redegør for metoden.
Professoren forklarer også, at han ikke krediterede Jørn Ebbe Vig som medforfatter, fordi Vig ikke ønskede det.
Tidsskriftet Personality and Individual Differences, som publicerede den omstridte artikel i 2011, har ladet en videnskabelig komité se nærmere på anklagerne. Den endte med at støtte Helmuth Nyborg.
Læs også:
UVVU: Ingen ved, hvad god videnskab er
Kritik af pseudovidenskab censureret
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne