Midt- og nordjyder med handicap klarer sig forholdsmæssigt bedre efter de seneste års krise på arbejdsmarkedet end folk uden handicap. I de to regioner er beskæftigelsen nemlig faldet siden 2008 for folk uden handicap, mens den stort set er uændret for folk med handicap. I de øvrige regioner er beskæftigelsen faldet for begge grupper.
Det viser en ny rapport fra SFI, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra ca. 19.000 danskere. Rapporten viser dog også, at over en tredjedel af de nordjyder med handicap, der er i arbejde, er det på særlige vilkår. Det tilsvarende tal i Region Sjælland er kun ca. 17 %, altså knap hver femte.
Rapporten viser også, at folk med psykiske handicap arbejder stadig arbejder væsentligt mindre end folk med andre typer handicap. I hele gruppen er sammenlagt knap halvdelen i arbejde.