KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere fra Stanford University har designet en genmodificeret gær, som selv omdanner sukker til smertestillende opiater. Det skriver smithsonianmag.com.
Smertestillende opiater laves normalt af opiumvalmuen, men den proces kan vare et år eller mere. Derfor viser forskernes resultat lovende muligheder for at forkorte processen til få dage.
»Vi ville vise, at man kan tage en proces, som traditionelt set er distribueret gennem både biologiske og kemiske synteser, og integrere den udelukkende i en syntese i gær,« siger studiets forfatter og professor i bioteknologi på Stanford University Christina Smolke til smithsonianmag.com.
Processen er dog endnu for ineffektiv og skal forbedres op til 100.000 gange, for at den kan anvendes til kommerciel produktion.
Studiet er publiceret i sciencemag.org.
Læs også:
Musik er smertestillende medicin
Hovedpinepiller påvirker fostres testikler
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
msc