Et nyt tysk studie i tidsskriftet Nature Communications viser, at leversygdommen hepatitis B fandtes i fugle for 82 millioner år siden. Det er 63 millioner år tidligere, end man troede sygdommen eksisterede. Det skriver Sciencenews.org.
Evolutionærbiologer fra det tyske universitet i Münster har genskabt den ældgamle version af sygdommen, og den minder utroligt meget om den, der smitter mennesker i dag.
»Vi har haft 82 millioner års evolution, men virussen har de samme proteiner som i dag,« siger evolutionærbiolog Alexander Suh, der har stået bag studiet, til Sciencenews.org.
forskningen fastslår, at sygdommen opstod hos fugle, men senere hen smittede pattedyr.
Forskerholdet har fundet frem til rester af sygdommen i forskellige fugle, og ved at kigge på, hvornår fuglenes fælles forfædre levede, har de fastsat alderen på sygdommen.
Læs også på Videnskab.dk:
Arktisk hepatitis kan stamme fra Asien
Behandling af hepatitis C forebygger leverkræft