CBS og RUC er de fattigste universiteter. Omvendt er DTU det rigeste. Det afslører månedens analyse i ForskerForum 262/marts, som udkommer i dag. Analysen har sammenlignet uni’ernes basisbevillinger til undervisning og forskning.
CBS og RUC har store undervisningsbevillinger i forhold til deres forskningsbevillinger. De har mange studerende pr. underviser, hvilket indikerer ringe undervisningsressourcer. Og når de har mange studerende pr. videnskabelig medarbejder (vip), indikerer det en svagere forskningsbasering i undervisningen, som netop blev kritiseret af Rigsrevisionen i efteråret.
Spørgsmålet om fordelingsnøglen mellem uni’erne dukker op med mellemrum blandt rektorerne i Rektorkollegiet, og netop nu er det blevet en varm kartoffel i rektorkredsen, erfarer FORSKERforum. Rektorernes uenighed afsløres i deres svar, da FORSKERforum forelagde analyse og konklusionen: ”CBS og RUC er de fattigste …” for dem. Rektorerne blev dels spurgt, om om de enige / uenige i analysen? Og dels spurgt, om de bakker om en ændring af fordelingsnøglen (lagkagen) mellem uni’erne?
Ikke overraskende er analysen godkendt af CBS-rektor Per Holten Andersen, der kalder CBS ”ultrafattig” i sammenligning med de andre. Han får opbakning fra RUCs rektor Ib Poulsen: ”Der er ubalance mellem universiteterne, når man ser på basisbevillingen og konsekvenserne af ubalancen”.
AAUs rektor Finn Kjærsdam giver delvis opbakning til analysen, mens SDUs Jens Oddershede stiller sig neutral midt i feltet.
Læs også på Videnskab.dk:
Forskningens kvalitetsstempel har ridser i lakken
Tre danske universiteter går frem på verdensranglisten