Med Venstres startskud til kampagnen ‘Bag Facaden’, hvor partiet kræver svar på en lang række især økonomiske spørgsmål fra Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF), er valgkampen allerede inden sin officielle udskrivelse nu gået ind i så ophidset en fase, at flere økonomer vil trække følehornene til sig i debatten, skriver information.dk.
»Det tror jeg nok, at de fleste vil. Det bliver meget skingert nu og hver gang, man siger noget, vil det blive udlagt som support for den ene og den anden side,« siger økonomiprofessor og tidligere medlem af regeringens arbejdsmarkedskommissionen, Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
Det samme siger tidligere overvismand Torben M. Andersen, der ligeledes er økonomiprofessor på Aarhus Universitet.