KORT NYT FRA UDLANDET:
Ny forskning tyder på, at havoddere kan spille en rolle i forhold til at få søgræs til at trives.
Det skriver Los Angeles Times, som påpeger, at søgræs udgør et vigtigt habitat for mange fisk.
Globalt set bliver der ifølge Los Angeles Times færre og færre områder med søgræs, blandt andet på grund af udledning af gødning.
I det nye studie har forskerne undersøgt en større flodmunding i USA – Elkhorn Slough – hvor der tidligere stort set ikke fandtes søgræs på grund af forurening fra gødning.
Men da havodderne begyndte at vende tilbage til Elkhorn Slough i 1980’erne – efter næsten at have været udryddet i området – betød det ifølge Los Angeles Times også, at søgræsset begyndte at komme tilbage.
»Der er mere søgræs, end der nogensinde har været« siger lederen af undersøgelsem, Brent Hughes til Los Angeles Times.
Forskerne mener, at søgræssets tilbagevenden hænger sammen med, at havoddere spiser krabber, og at disse krabber spiser alger, som sidder på søgræsset.
Og med færre krabber til at spise algerne, trives søgræsset bedre, viser det nye studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb
Læs også:
Sultne søpindsvin truer undersøiske regnskove
Oddere kan smitte mennesker med parasit