Forskere bag en ny bog om fremtidens medicin, der kan ændre personligheden, hævder, at medicin vil kunne bruges til at gøre os til bedre verdensborgere.
Allerede nu kender samfundet til medicin, der indvirker på vores personlighed for eksempel antidepressive midler, der blandt andet nedsætter vores følelser af aggression mod andre mennesker.
Nye medikamenter vil måske kunne forbedre vores moral, mener Guy Kahane, der er underdirektør på Oxford Centre for Neuroethics. Han mener, at man i fremtiden vil kunne hjælpe menneskeheden til at tackle nogle af de problemer, der skyldes kortsigtethed og selvtilstrækkelighed, med moralregulerende medicin, skriver Politiken.































