En hold internatinale forskere har fundet ud af, hvordan man medicinsk kan stoppe folks afhængighed af morfin og heroin.
Forskerne fra University of Adelaide og University of Coloradio har opdaget en nøglemekanisme i hjernens immunsystem, som styrer afhængigheden af heroin og morfin, skriver Science Daily.
I laboratorieforsøg har de fundet ud af, hvordan man med medicin kan blokere afhængigheden i immunsystemet.
Relutaterne, som på lang sigt kan lede til ny form for medicin, der kan hjælpe heroinmisbruger med at komme af med deres afhængighed, bliver offentliggjort i Journal of Neuroscience den 16. august.
»Vores studier viser, at vi endegyldigt kan blokere afhængighed via immunsystemet i hjernen, uden at ramme hjernenes andre funktioner,« siger forskningsleder Dr. Mark Hutchinson fra University of Adelaides School of Medical Sciences til Science Daily.
»Både det centrale nervesystem og immunsystemet spiller en vigtig rolle i opbyggelsen af en afhængighed, men vores forsøg har vist, at vi kun behøver at blokere immunreaktionen i hjernen for at forebygge, at den afhængige hungrer efter stoffer,« fortsætter han.
Forskerne siger til Science Daily at kliniske forsøg måske er mulige indenfor de næste 18 måneder.