To tilsyneladende ikke-forbundne områder af moderne videnskab er på overraskende vis blevet forbundet af forskere, skriver phys.org.
I en tid hvor forskning har en tendens til at være specialiseret, og hold af forskere kan arbejde inden for det samme specifikke felt med kun få eller ingen overlapninger, har to forskere, en fysiker og en matematiker, indgået et samarbejde for at afdække en stærkt og uventet forbindelse mellem deres ekspertområder: kvantemekanik og spilteori.
Spilteori bruges i dag inden for et bredt videnskabeligt område såsom økonomi, sociale videnskaber, biologi og filosfi. Teorien giver et matematisk ramme til at beskrive en situation med enten konflikt eller samarbejde mellem intelligente rationelle spillere. Formålet er at kunne forudsige udfaldet af konflikten.
Kvantemekanik er derimod teorien, som beskriver naturens mindste byggesten: partikler og atomer. Kvantemekanikken forudsiger en lang række utrolige fænomener såsom nonlokalitet, der siger, at en partikels tilstand kan blive påvirket af ting, som befinder sig langt væk fra den — og altså ikke syntes at skulle kunne påvirke den.
I en artikel netop publiceret i tidsskriftet Nature Communications viser de to professorer, at det er muligt at overføre kvantemekanikkens nonlokalitet til den “virkelige verden” ved at introducere den i spilteorien.
Normalt følger spillerne i en computersimulation en klassisk strategi, som også følger klassisk fysik (hvor nonlokalitet ikke er mulig). Da forskerne gjorde kvantemekaniske ressourcer tilgængelige for visse spillere, udkonkurrerede de fuldstændig de klassiske spillere. Faktisk var de i stand til at opnå bedre resultater, end nogen klassisk spiller nogensinde ville være i stand til.
Forskerne selv siger: »Sådan en fordel kunne, for eksempel, være brugbar til auktioner, som er velbeskrevet med den dype af spil, som vi undersøgte. Derfor kan vores arbejde ikke bare åbne broer mellem to fjerntliggende videnskabelige områder, men også åbne op for ny måder til at anvende kvanteteknologier.«
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk: