Professor ved Copenhagen Business School, Anker Brink Lund, forsker i fondes samfundsmæssige betydning, og det er noget, der virkelig kan hidse ham op. Særligt på grund af tidligere justitsminister Hans Engells beslutning i 1991 om at nedlægge Fondsregistret, så ingen siden systematisk har dokumenteret fondenes virksomhed.
Det skriver Information.
»I dag ved vi ikke, hvor mange fonde der er i Danmark. Vi gætter på 14.000, men det kan lige så godt være 20.000. Og formuen kender vi heller ikke størrelsen på. Vi gætter på 400 milliarder kroner. Men det kan lige så godt være 600 milliarder kroner. Det er nærmest en skandale, at Folketinget ikke har solid viden om fondsverdenen,« siger Anker Brink Lund til Information.
To årtier efter, at den daværende VK-regering nedlagde Fondsregistret med støtte fra højrefløjen i Folketinget, overvejer den nuværende SRSF-regeringen imidlertid at genindføre det, eller i det mindste skabe større åbenhed, indsigt og viden om såvel de erhvervsdrivende som de almennyttige fonde.
Anker Brink Lund kan ikke se, at noget taler imod at genoprette Fondsregistret. Forskeren forsøger i disse dage, uger og måneder at få støtte fra fondene til en undersøgelse af, hvordan de skaber værdi. Med andre ord, hvad samfundet får ud af de mange milliarder, fondene årligt uddeler.
»Et fondsregister generer ikke de erhvervsdrivende fonde, for de indberetter allerede disse oplysninger. Men vi ville få at vide, hvor mange fonde der er. Og om for eksempel de fonde, der ligger i skuffen hos en advokat, reelt udbetaler tilstrækkeligt til, at vi vil sige, at det er rimeligt. Eller om vi bør gøre noget, så nogle få drønnerter ikke skader de almennyttige fondes omdømme. Mit råd til politikerne er: Genindfør Fondsregistret under et tilsvarende navn, for eksempel fondsoplysningen,« lyder det fra Anker Brink Lund.
Læs også: Råd og fonde vil offentliggøre alle forskningsresultater
