Tre års forhandlinger om klonet kød i EU brød sammen tirsdag. Parterne kunne ikke blive enige om nye regler for markedsføringen.
De gamle regler på området er således stadig i kraft. Det betyder, at selvom det er nødvendigt at søge tilladelse om at sælge kød fra klonede dyr, er der stadig ikke regler om afkom fra klonede dyr.
Kød fra afkom af klonede dyr vil i princippet kunne sælges uden særlig mærkning på pakningen, skriver Nature.