Ved at analysere fossileret afføring fra fortidens indianere fra ørkenen i det sydvestlige Nordamerika har forskere fundet frem til, at de levede af en meget fiberholdig kost bestående af kaktus, planten yucca og mel af plantefrø. Det, at de oprindelige indfødte amerikanere levede af en meget fiberrig kost, kan have betydning for hvorfor hvor tids indfødte amerikanere er så modtagelige for type 2-diabetes.
Indianerne har levet tusinder af år med 20 til 30 gange mere fiberholdig kost end vor tids typiske diæt med lav påvirkning af blodsukkeret. Derfor har de været sårbare over for type 2-diabetes, da nybyggerne kom til Nordamerika med deres mad.
Henover det 20. århundrede forsvandt de indfødte amerikaneres kost-tradiotioner helt. Til gengæld fik de et nyt spektrum af mad med et meget højt glukæmisk index.
Det glukæmiske index for en fødevare er en måleenhed for hvor hurtigt energien i fødevaren optages i blodet. Det måles på en skala fra 1 til 100, hvor 1 er det mad, der langsomst bliver optaget, og derfor har den mindste indvirkning på blodsukkeret.
De indfødte i Arizonas ørkener levede ifølge forskerne af en diæt med et glukæmisk index på omkring 23. Mad, der har et index lavere end 55, anses for at have et lavt glukæmisk index.
Læs også: Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes