Samfundsdebattører fremhæver ofte sociale medier som Facebook, som en ny indflydelsesrig faktor i politik.
Og nu har forskere rent faktisk påvist, at Facebook har en effekt. Om den så er stor eller ej kan nok diskuteres.
Men cirka 340.000 ekstra vælgere mødte op ved stemmeurnerne i 2010, da der var valg til Kongressen. Det gjorde de, fordi de havde fået en meddelelse om valget på Facebook samme dag. Det vurderer en gruppe forskere, som har lavet et eksperiment, der involverede 61 millioner bruger af det sociale netværk, skriver Nature.com
Omkring 611.000 Facebook-brugere modtog en informativ opdatering på deres startside, som opfordrede dem til at stemme og linkede til lokale valgsteder. Meddelelsen indholdt også en klik-bar ‘jeg stemte’ knap og en tæller, der viste, hvor mange Facebook-brugere, der havde klikket på den. Cirka 60 millioner bruger modtog en anden type besked, som også viste billeder af seks tilfældige ‘venner’, der også havde klikket på ‘jeg stemte’ knappen. Den sidste ene procent af de udvalgte Facebook-brugere fungerede som kontrolgruppe.
Resultatet var, at beskeden til den gruppe ikke øgede stemmedeltagelsen nævneværdigt. Den sociale besked, hvor brugernes venner markerede, at de havde stemt, havde større effekt.
2 procent flere klikkede på ‘jeg stemte’ knappen og 0,3 procent flere ledte efter information om valgstedet, end dem der fik den informative besked på deres startside. Læs mere om undersøgelsen hos Nature.com.
Forskernes undersøgelse er netop udkommet i Natures videnskabelige tidsskrift.
Læs også: Derfor opretter vi en Facebook-konto