KORT NYT FRA UDLANDET
Havoddere, Enhydra lutris, blev i 1989 kraftigt påvirket af et enormt olieudslip i området ved Prince William sundet i Alaska. Udslippet betød, at flere tusind havoddere forsvandt fra området.
Et nyt studie fra U.S. Geological Survey peger på, at antallet af havoddere i området er tilbage på samme niveau som før udslippet. Det skriver Livescience.com.
»Selvom de forskellige arter i området er kommet sig, så viser vores studie, at dyr, der er sårbare over for langtidspåvirkninger af et oliespild, kan bruge årtier på at komme sige,« siger Brenda Ballachey fra U.S. Geological Survey, der er hovedforfatter på studiet til Livescience.com.
Ifølge Livescience.com blev i alt 40 millioner liter olie dumpet i Prince William sundet, fordi skibet Exxon Valdez gik på grund.
Forskerne har ved hjælp af flytællinger observeret et antal havoddere, der passer til det observerede antal inden olieudslippet. Ifølge Livescience.com, har forskerne også undersøgt dødsårsagerne hos havodderne, samt den genetiske påvirkning af olieudslippet.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Marine Ecology.
Læs også:
Forskere: Havoddere kan få søgræs til at trives
Selv ganske lidt olie kan smadre fødekæden i Arktis
Olieudslip: Den Mexikanske Golf bliver aldrig sig selv igen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml