KORT NYT FRA UDLANDET
Forskere var egentlig overbeviste om, at malerierne af løver, heste og okser i den franske hule Chauvet-Pont d’Arc i Sydvestfrankrig var cirka 20.000 år gamle. Nu viser nye analyser af hulemalerierne, at de i stedet er i nærheden af 36.600 år gamle. Det skriver Sciencemag.org.
Forskere fra forskellige universiteter i Europa har sammen lavet nye kulstofanalyser af kulstykker fra hulens gulv, dyreknogler og sodmærker på hulevæggene. Disse analyser viser ifølge Sciencemag.org har hulen har været beboet af mennesker for 37.000 år siden.
»Kulstodateringerne for de gamle malerier i Chauvet-Pont d’Arc-hulen har afsløret, at de er meget ældre end forventet. Alderen og karakteren af disse malerier fra ældre stenalder gør dette sted helt unikt,« skriver forskerne i deres studie, som er publiceret i PNAS.
Ud over at have dateret hulemalerierne kan forskerne se, at hulen har været beboet af mennesker over flere perioder. Den første periode strækker sig fra 37.000 år – til omkring 33.500 år siden, mens den anden periode går fra 31.000 – 28.000 år siden.
Begge perioder sluttede, fordi der ifølge forskerne var to større stenskred, som forseglede hulens indgang. Det er også af denne grund, at hulemalerierne er blevet bevaret så godt, indtil hulen blev opdaget af tre bjergbestigere i 1994.
Læs også:
Forskere: Vi har fundet verdens ældste hulemalerier
Nye analyser: Neandertalere skabte Europas første hulemalerier
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer
aml