Erhvervsmentorer kan hjælpe studerende med at gennemføre en uddannelse. Det viser erfaringerne fra et seksårigt projekt på Ingeniørhøjskolen i Århus, hvor langt færre dropper ud af studiet end tidligere.
Mentorer fra det midtjyske erhvervsliv hjælper ingeniørstuderende med at holde gejsten oppe hos studerende i deres uddannelse, og det kan ny aflæses direkte i Ingeniørhøjskolens frafaldsstatistik.
Mentorordningen har eksisteret 6 år, og andelen af studerende, der dropper ud af studiet er næsten halveret. I dag har Ingeniørhøjskolen et rekordlavt frafald på 16 procent i løbet af det første år og 9 procent i løbet af den resterende studietid.