FutMon, EUs største såkaldte LIFE+ projekt, offentliggør tirsdag den 21. juni ny viden om Europas skove. I projektet deltager forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har fokus på forholdene i de danske skove.
»Skovovervågningen i Danmark har siden 1986 bidraget til at styrke forskningen i skovenes tilstand og udvikling. Referencen til det samlede europæiske netværk giver unikke muligheder for at vurdere effekter af bl.a. deposition af kvælstof og ændret klima,« siger Lars Vesterdal fra Skov & Landskab ved LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet. Han tilføjer, at de danske skove heldigvis ikke er blandt dem, hvor sundheden er forringet, bortset fra ask som har svampesygdommen asketoptørre.
Igennem 2½ år har 38 partnere fra 23 af EU’s medlemslande via en bevilling på 16 millioner euro som EU-medfinansiering genetableret og udbygget det eksisterende skovovervågningssystem. Det omfattende overvågningssystem er baseret på ca. 300 intensive stationer og et netværk af 5500 overvågningspunkter i skovene fra det nordlige Lapland til syd for Sicilien. I Danmark er der 6 intensive stationer og 23 ekstensive overvågningspunkter samt en tæt kobling til den Danske Skovstatistiks landsdækkende netværk af prøveflader.
Ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Universitet viser resultater fra overvågningsprogrammet at:
-
Skovene i Centraleuropa reagerer stærkt på øget forekomst af sommertørke og hedebølger. Nedsat vitalitet af skovtræer under sådanne forhold er veldokumenteret via overvågningen, også i Danmark. På to tredjedele af overvågningspunkterne, herunder de danske, er der ikke sket væsentlige ændringer i skov¬sundheden i de sidste ti år, men skovenes helbred er blevet forringet i den sidste tredjedel.
-
Ubalancerede næringsstofforhold i skovjorde som resultat af kvælstofforurening er udbredt. Grænseværdien for kvælstof(N)-påvirkning er overskredet på omkring halvdelen af overvågningspunkterne. Udvaskning af nitrat til grundvandet og indvirkning på floraen, herunder diversiteten hos f.eks. arter af lav, kan følges via overvågningsprogrammet.
- Europas skove modvirker klimaforandringer. Optag af kulstof i de europæiske skove menes at modsvare omkring 10 procent af den nuværende CO2-udledning. Resultater fra overvågningen viser, at det øgede kvælstof-input forøgede træernes vækst og dermed optaget af kulstof. Men denne effekt vil mindskes i fremtiden, da skovenes tilvækst ikke kan stige uendeligt. Forskere i Europa er afhængige af overvågningsdata for at lave modeller, som kan forudsige den fremtidige vækst.
Præcise og kontinuerte overvågningsresultater har stor betydning for en bæredygtig drift og bevarelse af Europas skove.
