Freestyle rappere som Eminem eller danske Per Vers er i stand til at hive rim ud af ærmet, hvilket kreativt set er en enormt udfordrende. Nu har forskere fundet ud af, hvordan hjernen hjælper til, når der skal droppes rim, skriver LiveScience.
En ny undersøgelse fastslår, at når rappere freestyler, bliver dele af deres hjerner, der er knyttet til motivation, organisation og integration, aktive, mens områderne i hjernen, som styrer egenkontrol og selvcencur, lukkes ned. Resultaterne tyder på freestyle rappere lukker ned for de dele af hjernen, der kan forstyrre deres kreative flow.
»Hvis en atlet bliver opmærksom på, hvad han laver, hvordan han skal flytte sin krop for at fange en bold, griber han ikke bolden. Freestyle rappere kan stå over for en lignende udfordring, når de skal finde på rim. Du er nødt til at suspendere den slags opmærksomhed,« udtaler undersøgelsens chefforsker Allen Braun, National Institute on Deafness and Other Communication Disorders (NIDCD), til LiveScience.
Allan Braun er meget interesseret i, hvordan hjernen tænker kreativt . Derfor gik han sammen med de to freestyle rappere Michael Eagle og Daniel Rizik-Baer, for at undersøge, hvordan hjernen ser ud, når en rapper freestyler.
I studiet blev 12 mandlige freestyle rappere sat til at improvisere rim, mens de lå i hjernescanner, som måler iltindhold i hjernen og tilvejebringer et kort over blodgennemstrømning. Dermed kan forskerne se, hvilke områder af hjernen er aktive, når der freestyles.
Uanset emnet aktiverede rappernes hjerner forskellige områder under en improviseret flow. Den mediale præfrontale cortex blev mere aktiv i løbet af freestyle rap, mens den dorsolaterale præfrontale cortex blev mindre aktiv.
Den mediale præfrontale cortex er ansvarlig for at organisere og integrere information, mens de dorsolaterale regioner står for selvkontrol , egenkontrol og selvcensur.
Læs også på Videnskab.dk